For dælen en jagtdag – dublé på snepper

Det var årets jagtdag,- ingen tvivl om det. Efter uger med med træls gråvejr, så blev den længe planlagte december jagt afholdt og miraklet skete – høj sol med skyblå himmel som bagtæppe! Hvor heldig har man lov til at være?

Alt gik op i en højere enhed, da det af uransagelige årsager lykkes mig at skyde 4 snepper i 4 skud,- og her iblandt endda en doublé. på sidste såt blev dagen desuden beriget med årets første hare, som også på forunderlig vis rullede i første skud?

Men som altid, så skyldes dagens jagtheld min pålidelige og dygtige jagthund, Anton, som er en “hund” efter snepper, fasaner og ænder. De bliver smidt op og apporteret i sikker stil, hvis manden da ellers rammer…..

NB: Det kan allerede afsløres nu, at det IKKE kommer til at ske igen, da jeg bedre med hundefløjten end med haglsprederen. Jeg er ikke typen der skyder 24/24 på skydebanen….

På vejen hjem måtte familen rulle vinduet ned i bil bilen, da det åbenbart blev lidt tæt i bilen med pral og selvforherligelse….de blev vist list trætte af at høre på “Bjarne ét-skuds” bedrifter….

Se flere billeder i galleriet, hvor der er lidt billeder fra decemberjagten 2020.

Så er jagt sæsonen godt i gang

Fedt – jagtsæsonen er godt i gang og hundene får lov til at arbejde for fuld skrue – de nyder det i fulde drag sammen med menneskevennerne. Vi er næsten afsted hver weekend på enten driv- eller andejagt.

Men ind i mellem bliver der også lige lidt tid til at “støve” disciplinen af med lidt god gammeldags hundetræning, så lydigheden bevares….sådan da…. 

Jagten er næsten ved at være en familiesport, da yngstemand også har meddelt, at han ser frem til at farmand betaler for jagttegn og gerne 99% af udgifterne til jagtgevær og udstyr….

Se flere billeder i galleriet, hvor der er lidt billeder fra den nuværende jagtsæson.

Så blev der stille i hvalpegården

Så kom alle hvalpe til nye deres nye hjem på nær Blaze, som vi selv beholder.

Det har været et fantastisk hvalpekuld, som naturligvis har været meget livlige, som hvalpe skal være, men også meget kontaktsøgende.

Alle hvalpekøbere ønskes held og lykke med deres nye hund – vi ses igen til lidt hundetræning og spisning i Grindsted d. 19. september kl. 11:00.

Hvalpedage

Vi afholder “hvalpedage” for de nye hundeejere på nedenstående datoer:

Lørdag d. 1. juni  kl. 14 – 16

lørdag d. 20. juni kl. 14 – 16

Lørdag d. 4. juli kl. 14 – 16 (hvalpeudvælgelse)

Afrejse onsdag d. 8 juli efter kl. 15:30

Desuden kan hvalpenes opvækst følges på https://nofana.dk/hvalpekasse/hvalpedagbog

Vi bestræber os på at opdatere dagbogen en gang om ugen, så hvalpekøberne kan følges lidt med i hvad der sker i og omkring hvalpekassen.

 

Feeny har født 7 hvalpe

Så nedkom Feeny endelig med 7 fine nye banditter, som er klar til at gå på opdagelse i den store verden d. 8. juli 2020.

Feeny begyndte at vise tegn på en forestående fødsel i går aftes, hvorfor Fruen fik den store ære at overnatte på kontoret på en madras sammen med Feeny, så hun var under opsyn.

Den første hvalp blev født kl. 04.15 og den sidste kl. 09:36. Kampvægten ligger mellem 397 til 480, så det er nogle fine basser. Fødsel gik for øvrigt rigtigt stille og roligt uden nogen form for komplikationer eller panik.

Henriette er dog en anelse træt af jordemodertjansen i nat 😉 

Alle hvalpe er afsat til anden side.

Så fik Kiela sin 1. præmie i begynderklassen

Yes – så fik Kiela sin 1. præmie i begynderklassen i dag i Bække, hvor hun gik en fornuftig prøve. Markeringer på land og vand sad lige i skabet og det frie søg var hurtigt overstået med 4 stykker hentet vildt indenfor ganske kort tid.

Hun er en ivrig dame, som meget gerne vil på jagt. Så da de første skud faldt og vildtet ramte jorden, så blev ørerne lige blev hævet et par meter….dem skal vi lige have ned på plads igen 😉 

Frit søg med Kiela

Træning af frit søg med Kiela

Nu er der blevet åbnet op for fyraftensprøver i DRK over det ganske land under hensyntagen til Corona. Derfor arbejdes der hårdt på at gøre Kiela markprøve klar…..der er meget at lære; stopfløjt, linjer, dirigeringer, markeringer og endda dobbelt nogle gange…..

Men det går støt og roligt fremad med indlæringen – der er i hvert fald god fart på tøsen! I dag var vi ude og træne et frit søg med vildt og andre hunde for første gang – det gik faktisk rigtigt fint, så det skal vi nok også snart få lært….

Ventelisten er mere end fuld!

Vi har haft rigtig mange henvendelser omkring det kommende kuld, og ventelisten er mere end fuld. Så med mindre Feeny får rigtig, rigtig mange hvalpe, så kan vi desværre ikke gøre alle tilfredse! Vi har på nuværende tidspunkt fået over 30 henvendelser på både tæver og hanner.

Feeny selv er nu blevet så “omfangsrig”, at den normale kurv er sat på loftet til afkøling og fødekassen er fundet frem, da den er det større……Den er hun glad for nu… 🙂 

Feeny er scannet drægtig!

Feeny er her til morgen blevet scannet drægtig hos den lokale dyrlæge, så det er vi naturligvis rigtigt glade for. Så bliver det spændende at se hvor mange der ankommer til Enevej 11 og hvilken køn og farve de har?Scanningsbillede

Vi forventer både gule og sorte hvalpe, da begge forældrene avler begge farver.

 

Stop og back træning med Kiela

Så er træningen for alvor startet op for Kiela. Vi arbejder primært med ro på post og ikke mindst med at “banke” stopfløjtet ind i hjernebarken på hende.

Det går efterhånden helt hæderligt,- også på afstand. Men der er godt nok fart på tøsen… 😏

Se en lille video med hende her: Stoptræning