Linjetræning med Saga

Vi arbejder på at lære at løbe linjer, hvilket til tider er svært og krævende, da linjerne er hulens lange hos Kennel Huntingmate v. Aase og Trond. Til sidst er det lige før hun falder i tungen. Men ind i mellem lykkes det da at løbe en habil linje -:)

Se videoen Linjetræning

 

YES – A på begge hofter og O på albuer til Saga

Fredag d. 20 maj drog vi en tur til Mors for at få Saga røntgenfotograferet – en lang tur frem og tilbage, som altid er lige spændende nok. Man kan aldring vide om alt er som det skal være og hunden er “skruet ordenligt sammen” på hofter og albuer.

Når turen er overstået, så kan man kun gå og vente i “spænding” på at få resultaterne på hundeweb.

Men heldigvis gik alt forrygende, da hun bestod prøven med kryds og bolle. Hun havde A på begge hofter og O på albuer, så det kunne ikke være bedre.

Saga_stamtavle

 

Brugsprøve til Saga

D.13 marts 2022 fik Saga så sin debut i markprøvesystemet i DRK. Det gik rigtigt godt, da hun gik en fejlfri brugsprøve i Bække v. Vorbasse. Det kunne faktisk ikke gå bedre, da hun fik 40 point ud af 40 mulige, så det må siges at være absolut godkendt.

“Far” var så godt tilfreds med resultatet, at der efterfølgende blev dømt frokost på Hovborg Kro…

Livet er skønt!

Skudtræning med Saga

Så er træningen gået igang for alvor med Saga.

Normalt arbejdes der mest med gå pænt i snor, fri ved fod og bliv mm., men vi er også stille og roligt gået i gang med tilbagesendinger, videreback og markering i små mængder.

Men en jagthund skal jo også præsenteres for skud – så det blev hun udfordret på i sidste uge. Hun fandt ud af, at det dæmle kan være svært med “ro og vente”, når skuddet lyder og når man så gerne vil fremad….og når så manden med “kanonen” snakker “norsk” med tyk accent, ja så bliver det er en svær disciplin!

Se videoen her: Skudtræning Saga

 

 

 

Jagtåret 2021 er ved at ebbe ud

Så er jagtåret 2021 ved at nå enden, men heldigvis kommer januar 2022 nok også til at byde på gode oplevelser.

2021 har også været et rigtigt godt jagtår med masser af gode naturoplevelser, godt og hyggeligt sammenværd med gode folk og ikke mindst stærkt hundearbejde. Det er altid en fornøjelse at “høste” frugterne af årets hundetræning i jagtsæsonen, da det der giver fuld valuta for indsatsen.

Det er kun Anton, som trækker læsset, da tæverne er for unge endnu og ikke er langt nok i deres træning/markprøver. Men han elsker til gengæld også at have jagten en for sig selv….

Se eventuelt nogle af billederne fra jagtåret 2021 under galleriet Galleri

Ny hvalp til flokken

YES – Så ankom Andjøh´s Hvas Saga endelig til vores lille kennel i Grindsted. Hun er hentet hos Kennel Andjoh´s hos Rie og Jon i Holstebro.

Hun er lynhurtig gledet helt naturligt ind i flokken, og er en rigtig dejlig hvalp – det bliver spændende at gå i gang med træningen, når den tid kommer. Vi glæder os helt vildt….

 

Blaze røntgenfotograferet med super resultat

Blaze blev røntgenfotograferet d. 25. maj 2021 med et rigtig godt resultat, da hun har A på hofter og 0 på albuer, så det kunne ikke “skrues” meget bedre sammen.

Henriette var naturligvis superlettet over det gode resultat, når man gerne vil bruge hunden i den fremadrettede avl. Det er lidt “dommens dag”, når røntgenbillederne skal tages, så der er en “anelse” nervøsitet. Men heldigvis kom Henriette ud med et stort smil og Blaze….hun var lettere omtumlet efter bedøvelsen…😊

Nu mangler vi kun at få foretaget øjenlysning før hele pakken er klar til avl, hvis træningen og resultaterne går som forventet.

 

Så fik Blaze sin brugsprøve

D.26 april 2021 fik Blaze sin debut i markprøvesystemet i DRK. Hun gik en rigtig flot brugsprøve i Fjelster v. Kibæk sammen med Henriette. Det kunne faktisk ikke gå bedre, da hun fik 40 point ud af 40 mulige, så det må siges at være absolut godkendt.

Henriette var dog også svært tilfreds med både Blaze og hende selv, hvilket blev fortalt et par gange eller 2 på vej hjem i bilen. 

Hanne Ravn Kraft og Nofana Aya brillerer i Bække på Åben B-prøve

Nofana Aya og Hanne Ravn Kraft deltog på Åben klasse B-prøven i Bække d. 17. april 2021, hvor hun fik en flot 1. præmie og til og med blev kåret til dagens bedste hund. Så er den ged vist barberet – et kæmpe stort tillykke til den dygtige fører.

Kritik fra dommerne: En dejlig veltrænet hund som viser et solidt arbejde på alle prøvens opgaver!

Vi er glade for Hannes fine hundearbejde,- og lidt stolte over at have “smedet”en rigtig fin hund sammen.

 

Januarjagt

Så hælder jagtsæsonen desværre mod enden, hvor der nu er én jagtdag tilbage i kalenderen. Men det har været en fantastisk jagtsæson med godt vejr, masser af vildt og ikke mindst godt selskab og gode oplevelser. Det mest utrolige er dog, at det ikke har regnet en eneste gang vi har været af sted på jagt i vores lille fællesskab i Spjald. Men vigtigst af alt, så er yngstemand nu også blevet grebet af jagten og selv vil i gang med at betræde Diana´s stier.

Men før han får jagttegnet, så kan han gøre fyldest som praktisk hjælper og vildtbærer.

Se billederne fra Januarjagten her: Galleri