Træning af frit søg med Kiela

Nu er der blevet åbnet op for fyraftensprøver i DRK over det ganske land under hensyntagen til Corona. Derfor arbejdes der hårdt på at gøre Kiela markprøve klar…..der er meget at lære; stopfløjt, linjer, dirigeringer, markeringer og endda dobbelt nogle gange…..

Men det går støt og roligt fremad med indlæringen – der er i hvert fald god fart på tøsen! I dag var vi ude og træne et frit søg med vildt og andre hunde for første gang – det gik faktisk rigtigt fint, så det skal vi nok også snart få lært….

Mutter hygger i haven

Så er mutters små pus endelig kommet på græs i haven! Det var noget både hvalpe og mutter nød i det dejlige solskin. Hyggestunden i solskinnet blev naturligvis sluttet af med manér, dvs. en god hundefrokost i det fri.

Verdenen er skøn!

Så ankom Kiela til vores lille hundehold

Så fik vi langt om længe hentet Kiela hjem fra Kennel Batmoors. Ventetiden var lidt lang for Henriette…..

ptr

Det er godt nok en lille spirrevip vi har fået inden for dørene, hvor alt skal undersøges og tjekkes efter….og gerne med enten tænderne eller poterne.

Der er i hvert fald masser af gå på mod og fart på den lille, så det bliver rigtig spændende at komme i gang med træningen, når den tid oprinder!

Men lige nu handler det kun om at nyde at have en hvalp i huset igen,- og undgå for mange ulykker…

Ny hund til hundeflokken d. 5. august 2018

D. 5 august lander der en ny lille tæve i vores lille hundeflok. Henriette har kastet sin kærlighed på en hvalp fra Kennel Batmoors efter Astraglen Inca og FTCH Waysgreen Apollo. Den lille tævehvalp er “døbt” Batmoors Irish Dewi.

Tævelinen efter Astraglen Inca er meget stærk, hvor både hendes mor og bedstemor er internationale champions. Hanhunden FTCH Waysgreen Apollo er en stor og stærk jagt labrador, som er brugt med stor succes i flere hvalpekuld både herhjemme og i udlandet.

Det bliver meget spændende at få hende hjem,- og ikke mindst at starte træningen med hende, når den tid kommer. Forventningen er i hvert fald stor…..

Stamtavlen kan studeres her: Batmoors Irish Dewi

Hanhunden “Eddie”

Den flotte fyr på billedet er Eddie”, som er efter vores egen Chilli og Thirsgaards Tjegge. Eddie bor nu i Ringsted ved Chrisoffer og Kamila Jæger, som har taget dette billede. Sagt på jysk…så bliver det ikke meget bedre!

YES! HD: A og AD: O

Så har vi fået svar fra DKK vedr. Antons røntgen billeder, hvilket vi har set frem til med stor spænding! Vi vil jo meget gerne bruge ham IMG_1169i den fremtidige avl.

Det var heldigvis helt perfekt; HD: A og AD: O