Så fik Henriette sin vilje

Så fik Fruen sin vilje med at anskaffe sig en Engelsk FT Springer Spaniel.

Hun har hentet en rigtig fin lille hvalp hos Kennel Lexline i Nordjylland, som kan beskues nærmere her: Lexline Dark Skye

Hun er en rigtig lille charmetrold, men også en lille bandit med stor lyst på livet.

Det bliver spændende at følge hvordan det udvikler sig

Ny hund til Kennel Nofana

Vi har hentet Milolab´s Shooting Star Kenya fra Kennel Milolab i Hjørring. Vi ville gerne have en hvalp fra dette kuld, da linjerne bag er af rigtig solide engelske jagtlinjer. Yderligere, så kender vi linjerne særdeles godt, da flere af dem går igen i både Anton og Saga.

Se Kenya´s stamtavle her

Det bliver Henriettes hund, som dermed også skal træne hende frem mod markprøverne og jagt – det bliver rigtig spændende for dem begge!

Vi takker Louise og Michael for at få muligheden for at købe en hvalp af dette kuld.

Så blev der stille i hvalpegården

Så kom alle hvalpe til nye deres nye hjem på nær Blaze, som vi selv beholder.

Det har været et fantastisk hvalpekuld, som naturligvis har været meget livlige, som hvalpe skal være, men også meget kontaktsøgende.

Alle hvalpekøbere ønskes held og lykke med deres nye hund – vi ses igen til lidt hundetræning og spisning i Grindsted d. 19. september kl. 11:00.

Hvalpedage

Vi afholder “hvalpedage” for de nye hundeejere på nedenstående datoer:

Lørdag d. 1. juni  kl. 14 – 16

lørdag d. 20. juni kl. 14 – 16

Lørdag d. 4. juli kl. 14 – 16 (hvalpeudvælgelse)

Afrejse onsdag d. 8 juli efter kl. 15:30

Desuden kan hvalpenes opvækst følges på https://nofana.dk/hvalpekasse/hvalpedagbog

Vi bestræber os på at opdatere dagbogen en gang om ugen, så hvalpekøberne kan følges lidt med i hvad der sker i og omkring hvalpekassen.

 

Feeny har født 7 hvalpe

Så nedkom Feeny endelig med 7 fine nye banditter, som er klar til at gå på opdagelse i den store verden d. 8. juli 2020.

Feeny begyndte at vise tegn på en forestående fødsel i går aftes, hvorfor Fruen fik den store ære at overnatte på kontoret på en madras sammen med Feeny, så hun var under opsyn.

Den første hvalp blev født kl. 04.15 og den sidste kl. 09:36. Kampvægten ligger mellem 397 til 480, så det er nogle fine basser. Fødsel gik for øvrigt rigtigt stille og roligt uden nogen form for komplikationer eller panik.

Henriette er dog en anelse træt af jordemodertjansen i nat 😉 

Alle hvalpe er afsat til anden side.

Ventelisten er mere end fuld!

Vi har haft rigtig mange henvendelser omkring det kommende kuld, og ventelisten er mere end fuld. Så med mindre Feeny får rigtig, rigtig mange hvalpe, så kan vi desværre ikke gøre alle tilfredse! Vi har på nuværende tidspunkt fået over 30 henvendelser på både tæver og hanner.

Feeny selv er nu blevet så “omfangsrig”, at den normale kurv er sat på loftet til afkøling og fødekassen er fundet frem, da den er det større……Den er hun glad for nu… 🙂 

Feeny er scannet drægtig!

Feeny er her til morgen blevet scannet drægtig hos den lokale dyrlæge, så det er vi naturligvis rigtigt glade for. Så bliver det spændende at se hvor mange der ankommer til Enevej 11 og hvilken køn og farve de har?Scanningsbillede

Vi forventer både gule og sorte hvalpe, da begge forældrene avler begge farver.

 

Feeny er blevet parret med Int. FT. Champion Fendawood Huntsman.

Så er Feeny dags dato blevet parret med Int. FT. Champion Fendawood Huntsman fra Belgien.
Hunters far er B & Int. FT. Ch. Enjoy des Quatre Cyprès og moderen er Int. FT. Ch. Ragweed’s Greedy of Fendawood.

Se mere under “Hvalpekassen“,- b.la. hvalpenes stamtavle.

Det betyder, at der Feeny meget gerne skulle føde nogle små banditter omkring d. 14 maj, hvorefter de vil være klar til afrejse i uge 28 – Vi håber i hvert fald, at alt går efter planen!

Der er allerede nu mange på ventelisten til både tæver og hanner. 

Lesser Burdock Feeny

Hunter

Fendawood Huntsman

Se mere om “Hunter” på ovenstående link eller på https://www.gundogs.be/hond.php?id=7845, hvor Hunters resultater kan ses.

Så er galleriet opdateret

Så blev det vist også tid til at opdatere denne hjemmeside…halløjsa som tiden bare smutter af sted! Galleriet er blevet opdateret med billeder fra hvalpedagen 2019 – se mere her

Vi er kommet godt ind i det nye år,- bortset fra, at vi fik uanmeldte gæster d. 29 december, som lånte våbenskabet med alt indhold. Det var godt træls for at sige det pænt – æv! Så det bliver

 en stille januar uden jagt, men så er der jo til gengæld ingen undskyldninger for ikke at træne hund!

De trænger så til gengæld også til at få “støvet øerne af” efter en lang og god jagtsæson

 

 

 

Tur til søen

Så er har hvalpene været på deres første “udenlandstur” uden for matriklen i Grindsted, da de har været på besøg ved vores lille sø. De hyggede sig rigtigt,- se mere under hvalpedagbogen nederst, hvor der også er et billedegalleri Hvalpe dagbog.