Så er der ankommet en FT Springer spaniel mere

Konen er blevet bidt af en gal FT Springer spaniel, og mente absolut også at jeg skulle anskaffe mig en af typen. Man må sige det er hengivne hunde med masser af krudt i bagdelen…..

Men han er sød lille fyr, som man altid lige skal have et ekstra øje på, da tænderne sidder løse og lysten er stor.

Han bliver både rigtig spændende og udfordrende at arbejde videre med

Så fik Henriette sin vilje

Så fik Fruen sin vilje med at anskaffe sig en Engelsk FT Springer Spaniel.

Hun har hentet en rigtig fin lille hvalp hos Kennel Lexline i Nordjylland, som kan beskues nærmere her: Lexline Dark Skye

Hun er en rigtig lille charmetrold, men også en lille bandit med stor lyst på livet.

Det bliver spændende at følge hvordan det udvikler sig

Så fik Porter brugsprøve og øjenlysning

Så fik Porter sin brugsprøve i første hug i Bække d. 6. januar i Bække.

Han gik en rigtig fin prøve uden slinger i valsen.

Men endnu vigtigere, så slap han rigtigt godt i gennnem øjenlysningen, da der intet var at bemærke.

Så nu skal foråret bruges til at bygge videre på hans træning. Han er en rigtig dejlig hund at arbejde med, da han er tilpas rolig i hovedet.

Tamrose Porter bestod “eksamen” med bravour

Så er Tamrose Porter blev røgtenfotograferet på hofter og albuer. Heldigvis blev resultatet perfekt, da han fik A på hofter og O på albuer. Det er altid med en vis “bævren”, man møder op til fotografering ved dyrlægen, da man jo er glad for “kræet”.

Kampformen var på 30 kg., så der er plads til at sætte flere muskler på kroppen. Men han er allerede en rigtig fin hanhund med det helt rigtige temperament og sind.

Stamtavlen kan ses her: Tamrose Porter

Porter står forest og Anton bagerst.

Saga har fået debutant prøven i hus

Så fik vi os endeligt snøvlet os sammen til at få taget debutant prøven på Ørumgaard v. Vejle.

Hun gik en fin prøve uden slinger, men der skal arbejdes lidt med afleveringerne, da de var en anelse sjuskede. Det skal vi lige have en “snak om” på de næste træningssessioner🙃

Men ellers er planen at komme på Beginners Test hurtigst muligt.

 

Tamrose Porter er ankommet til Kennel Nofana

Så er der ankommet et “nyt” håb til vores lille kennel, da vi har hentet “Tamrose Porter” hos Matty Lambden i Irland.

Vi overværede det engelske retrievermesterskab, IGL, d. 5, 6 & 7 December 2022 på Holkham Estate.

Der overværede vi GB FTCh Millbuies Ghillie i fuld action, som vandt mesterskabet i 2021 og blev nr. 3 på dette mesterskab. Han er efter FTCh & Int. FTCh Beileys Aguzannis Of Fendawood, som ligeledes vandt efterskabet i England i 2016. 

Det var en stor oplevelse at se Millbuies Ghille. Han udviste stor ro og samarbejdsvilje med sin fører, Gary Wood, og var super lydig og hårdtgående på 3 dags prøven. I dette link kan han ses arbejde på IGL 2021 – Gary Wood er fører nr. 41.

Da vi så samtidigt viste, at Matty Lambden “bryggede” på et kuld efter Millbuies Ghille, så var det bare at forsøge at få en aftale i stand, og derefter komme afsted til Irland og få ham hentet hjem. Heldigvis lykkedes det!

Linjerne bag er noget vi kender ret godt, da Beiley ligeledes er far til Anton.

Ny hund til Kennel Nofana

Vi har hentet Milolab´s Shooting Star Kenya fra Kennel Milolab i Hjørring. Vi ville gerne have en hvalp fra dette kuld, da linjerne bag er af rigtig solide engelske jagtlinjer. Yderligere, så kender vi linjerne særdeles godt, da flere af dem går igen i både Anton og Saga.

Se Kenya´s stamtavle her

Det bliver Henriettes hund, som dermed også skal træne hende frem mod markprøverne og jagt – det bliver rigtig spændende for dem begge!

Vi takker Louise og Michael for at få muligheden for at købe en hvalp af dette kuld.

Blaze – nu med RJK´s apporteringsprøve

Så fik Blaze din apporteringsprøve i RJK sammen med Erik Manjek, som nu ejer hende. Prøven gik superfin, men de jagtlige gener i hende fejler absolut heller ikke det mindste😁

Begge ønskes et stort tillykke med det superfine resultat, og vi håber de sammen når endnu flere gode resultater sammen.